Google Adsense – din hurtige vej til nem indtjening

Google Adsense er en nem måde tjene penge på nettet. Google Adsense er et program med annoncer, som du kan vise på din hjemmeside, og når dine besøgende klikker på annoncen, tjener du penge.

Det er meget nemt at sætte annoncerne ind på din hjemmeside. Når du først er blevet godkendt af Google til at bruge Adsense, får du tildelt et en lille kodestump ind, som du kan sættes ind. Google har også en hjemmeside hvor du kan justere på hvordan annoncerne skal se ud.

  • Når din første hjemmeside er godkendt, er det let også at oprette nye hjemmesider om eksempelvis helt andre emner. Her kan du let så let sætte sætte annoncer ind igen. Helt uden at skulle søge om lov til det for nye hjemmesider.
  • De annoncer, der bliver vist bliver automatisk udskiftet efter hvad der er relevant.

Måske er du helt grøn med hensyn til at tjene penge på nettet, så måske de 2 nævnte punkter ikke giver så meget mening endnu. Bare rolig! Det skal dog nok komme!

Du skal bare tage 1 skridt ad gangen og komme i gang. Tag så et skridt mere igen og igen. Inden du ser dig om, er du nået langt.

Hvis du er gået i gang med Affiliate Marketing, vil fordelene ved Google Adsense blive mere tydelige.

Fordele og ulemper ved Google Adsense vs Affiliate annoncører

En af de helt store fordele ved Google Adsense, er at der automatisk bliver vist så relevante annoncer som muligt. Du skal ikke ind manuelt og ændre i kode for at ændre annoncer, hvis  for eksempel at en annoncør stopper. Google Adsense er også en rigtigt god løsning, hvis du har nogle sider, som giver besøg, men som du ikke kan finde et affiliate program til. Der bliver hele tiden automatisk vist så relevante annoncer som muligt. Derfor er Google Adsense ikke tidskrævende med hensyn til vedligeholdelse.

Google Adsense er lynhurtige til at sørge for at du får udbetalt din indtjening. I hvert fald hvis du overholder deres program.

En ulempe ved Google Adsense, er at denne form for annoncering er sat teknisk sat ind som en annonce med JavaScript. Hvis du ikke er hjemmeside-tekniker, er der dog ingen grund til at bekymre dig om at forstå det. Det er ikke vigtigt. Det betyder blot at du har en risiko for at en gruppe mennesker har installeret noget software som blokerer for de annoncer – og at du dermed ikke kan tjene penge på den gruppe besøgende.

Dette problem har du ikke ved et almindeligt affiliate link. I øvrigt kan et stærkt målrettet affiliate link i en bestemt tekst nogengange være den allerbedste løsning til at tjene penge.

Når du ansøger om at få en Google Adsense konto

Du skal kun søge om en Google Adsense konto 1 gang. Her skal du opgive:

  • Dine personlige data – herunder din fysiske bopælsadresse.
  • Minimum adressen på 1 af dine hjemmesider

Her er det en god idé at få gjort noget ud af din allerførste hjemmeside før du ansøger. Den skal helst se “færdiggjort” og komplet ud. Ikke noget med “Hjemmesiden er under opbygning”. Der skal helst også være flere sider med seriøst indhold, så siden ikke ser ud til den kun er lavet for at tjene penge.

De vil tjekke om de synes din hjemmeside ser seriøs nok ud. Så ikke noget med at starte med en hjemmeside, som ser spammy, ufærdig og useriøs ud. Selv havde jeg vidst ikke skrevet mere end en håndfuld gode artikler/madopskrifter da jeg ansøgte, men dog sat det pænt op med billeder etc.

Når de først har godkendt dig og din hjemmeside, så står det dig frit at lægge Google Adsense annoncer på alle de andre hjemmesider du eventuelt laver senere også – uden at skulle ansøge om ret til det igen. De kan dog godt se hvor du lægger dine annoncer, så regn trygt med at de tjekker de nye sider ud også.

Det nemme her er at når du er kommet i gang med Google Adsense’ hjemmeside, så ændrer og udvælger de automatisk og løbende, hvilke reklamer der bliver vist på din hjemmeside. Og du kan uden nye ansøgninger sætte reklamer ind på dine nye hjemmesider også.

Når du lige er startet med Google Adsense

Når du lige har sat koden ind, kan der gå et par minutter før annoncerne vises. I følge dem selv vil de også være mindre relevante i starten end senere, hvor de har “lært” hvad der er mest relevant at vise.

Du skal ansøge om at få en konto med Google Adsense og her er der en lang kedelig tekst du bør læse igennem og forstå det basale i. Det meste giver sig selv for de fleste mennesker, men en af de vigtigere ting er at du ikke må klikke på dine egne reklamer:

  • Undgå at sætte reklamer op på “tynde sider”. Dvs sider uden reelt indhold.
  • Du må heller ikke sætte reklamerne op på en manipulerende måde, hvor folk bliver narret eller opfordret til at klikke på dem.
  • Klik aldrig på dine egne reklamer.

Ved overtrædelse af retningslinjerne risikerer du at Google lukker din Google Adsense konto, og i værste fald at tidligere udbetalt indtjening kræves tilbage.

Hvad tjener jeg på Google Adsense?

Det varierer hvad du tjener på et klik. Du kan tjene lige fra 1 øre og op. Du kan dog også tjene eksempelvis 15,- per gang.

Her er det vigtigt at huske at mange bække små gør en stor å, så du kan måske have mange besøgende af den eller eller den anden grund. Har du mange hjemmesider med mange sider med indhold, ja, så kan indtjeningen også følge godt med.

Der findes mennesker, der lever af Google Adsense eller får et rigtigt godt supplement til deres ferierejser.

Senere kan du via dit login til din Google Adsense konto angive om hvordan du ønsker din indtjening udbetalt. Det kan være via bankoverførsel eller med check. Jeg foreslår at du får det gjort via bankoverførsel, da du er nødt til at indkassere checken i din bank og da den er i USD kan det let koste cirka 100,- kr. Du får allertidligst udbetalt penge når din optjening er nået op på 650 kr. Du kan også indstille din udbetaling til først at ske efter indtjeningen er højere igen.

Der skal selvfølgelig arbejdes på at lave masser af godt indhold og at få markedsført dine sider, så du får besøgende på dem.

Det du stort set kun skal når du skal vælge Google Adsense-reklamer er at udvælge hvilke størrelser af reklamer du ønsker at vise. Det er også muligt at ændre på valg af farver af reklamers links etc. Der kan optimeres på hvilke størrelser og farver, der skal vises – men mere om det lidt senere.

Besøg Google Adsense hjemmeside.
Google har for nyligt lavet et WordPress-plugin, som gør det superlet for dig at sætte Adsense-koden in. Læse mere om dette på:
Hvordan indsætter jeg Google Adsense i WordPress?

Findes der alternativer til Google Adsense?

Ja, det gør der.

Du kan finde en liste over alternativer her og endnu et her. Jeg har ikke testet dem endnu. Nogle påstår at klikpriserne er lavere. Hvis det er tilfældet, så kan grunden til at bruge en anden eksempelvis være hvis Google har valgt at lukke din konto pga misbrug. Uanset hvad, så kan det også give rigtigt god mening at spille på mere end en hest.

Overhold reglerne for Google Adsense

En af de store fejl jeg ser en del begyndere begå når det gælder Google Adsense, er at de ikke giver at læse det lange tætskrevne regelsæt som Google Adsense. Du risikerer dog at spilde en masse tid, hvis du ikke er inde i det helt basale, så her får du lige et lille overblik. Det er på egen risiko at du læser de overordnede regler her, da det kun er et kort referat og at programmet også kan blive ændret:

1. Klik aldrig på dine egne annoncer.
2. Bed ikke andre om at klikke på dine annoncer.
3. Drop Google Adsense, hvis din sides indhold er ulovligt og ikke overholder copyright.
4. Drop Google Adsense, hvis din side omhandler tobak, alkohol eller andre rusmidler, samt indhold kun egnet til voksne. Herunder gælder vold, sex og endda “overdrevent” brug af bandeord etc.
5. Du må ikke selv ændre i den Adsense kode du får tildelt.
6. Maks 3ad units, 3 link units, og 2 search boxes på hver side.
7. Billeder må ikke være placeret tæt op af annoncer på en måde, som vildleder til at tro at billederne hører til annoncerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *